Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede Digte - Man har Sagn om Borgtapeter (see Side 338)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^62
I de bløde Lænestole
Damerne med Atlasslæbet
Blændende sig atter kaste,
Munden smiler rosenlæbet.
Ridderne, som paa Tapetet
Man om Dagen knapt kan mærke,
Læne sig til Stoleryggen,
Brune, skjæggede og stærke.
Støvede Tangenter trykkes,
Svundne Toner kan man høre;
Gammeldags Galanterier
Hviskes i et yndigt Øre.
Næsten kunde man misunde
Dette Skyggeliv, hvis ikke ^
See! bag Visten blegner Damen,
Angst sor Morgenrødens Blikke.
Selv den tappre Ridder gyser,
Smutter, som den hele Vrimmel,
Ind i Muren, i Tapetet;
Dagen seer knn Støv og Skimmel.
Saadan gaaer det ogsaa Venskabs
Stille Tegn og Billedværker,
De sorsvnndne Sympathiers
esterladte Mindesmærker.
Glemsel, som et Møl, dem gnaver,
Tiden slukker deres Farve;
Kun erindringsnatten bringer
Flygtigt Liv i deres Larve. ^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>