Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede Digte - En Engel stod ved Leiet stille - I Sydens Dal den hvide Fos sig styrter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181^
Nei, sølg med mig, jeg vil dig bære,
Hvor Sol om Sol i Straaleglans
Opsører til Gud Herrens ^ere
Den evige, den skjønne Dands!
Gjør dem, som maa dig tidlig miste,
Hvem du er kjær og dyrebar,
As dine Øieblik det sidste
Saa helligt, som det sørste var!
Alt straaler Himlen os imøde,
Følg med, hør mine Vingeslag!
Før den, som bortgaaer uden Brøde,
er skjønnest Livets sidste Dag."
Forbi de klare Stjernekloder
Den svang sig til sit Himmerig ^
O, du sorladte, arme Moder!
Du savner grædende et Liig.
J Sydeus ^al deu hvide ^os sig styrter^
I Sydens Dal den hvide Fos sig styrter
Fra Gletsjer- Iis og sneebedækte Fjeld
Og skjuler blandt Kastanier og Myrter
De kjøle Bølgers yndigtsnoede Væld.
Men ogsaa Danmarks Bøgeskove dækker
en Skjønhed i sin sommergrønne Krands:
en speilglat Sø, der smilende sig strækker
Og viser Gjenskin as hver yndig Glands.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
