Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede Digte - I Sydens Dal den hvide Fos sig styrter - Aphorismer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166^
Og den er rolig, i de stille Bølger
Den gjemmer Billedet af hvad den saae;
Et Minde om det Elskelige dølger
Den som en trosast Beiler i sit Blaa.
Den nynner tidt ved dunkelt Astenstævne
Om kjære Gjæsters veemodssulde Savn;
Og lytter man, saa vil man høre nævne
Louises og Sophies saure Navn.
Og denne Asten, medens Lampen skinner
Blandt dunkle Løv og Guldorangers Pragt,
Imellem Blomsterne, som troe Veninder
Har slettet, med Naturen kun i Pagt
I denne Asten hæve Sø og Skove
Imod os samme hjertelige Røst:
Husk os, husk os, husk Langesøens Vove,
Som huldt I mindes Furesøens Kyst!
^horismer.
Mod Kjærlighed Forstanden har den Skik
At gjøre Oprør, som sorskrækker
Til Angreb sender Kjærlighed et Blik,
Fjenden stra^ Geværet strækker.
Ieg drak ved Livets store Fest;
Men — ærlig talt jeg nød kun lidt:
Det er en ^beskeden Gjæst,
Som sordrer Glasset altsor tidt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
