- Project Runeberg -  Efterladte Digter /
208

(1863) Author: Emil Aarestrup With: Christian Winther, Frederik Ludvig Liebenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Efter Byron: Parisina

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2^8

Hun lytter men ei ester Nattergale,
Skjøndt vel ester suld saa sød en Tale.
Der rasler et Fodtrin blandt Løv og Ranker ^
Hun blegner, og Hjertet stærkere banker.
Der hvisker en Røst ^ et Øieblik end,
Og hun skal mødes med sin Ven!
Forbi han ligger sor hendes Fødder.
Og hvad er Verden dem ved Siden
Med alle Skistninger as Tiden?
Dens Jord og Sky, dens levende Vrimmel

er Jntet nu mod deres Himmel.
De ændse oven, neden, rundtomkring,

Som Døde, om dem Jngenting;
Som var sorsvunden hver en Anden,
De aande ene sor hinanden.
Saa ægte Suk er der paa deres Læbe,

en Fryd saa dyb, at, svandt den ei i Hast,
Dem vilde saligt Assind dræbe,

I Flammen deres Hjerter brast.
Om Brøde, Fare ^ kan de dømme
I dette Hav as kjælne Drømme?
Hvo sølte denne Storm i Sjælen
Og srygted, standsede med Dvælen?
Hvo tænkte paa det Flygtige deri?
Og dog — nu er det alt sorbi!
Ak, vi maae vaagne, sør vi lære,
At den Slags Timer komme aldrig mere!
Med mangt et smægtigt Blik sorlod de Løvet,
Som deres brødesulde Glæde vidste;

Og, skjøndt med Haab og eed, de var bedrøvet,
Som om den Assked var den sidste.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 21:56:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/efterladte/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free