Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Efter Byron: Parisina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226^
Som hørtes erke^englens Røst?
Vel maa han studse ^ værre Dom
Vel neppe sra Basunen kom,
Naar han skal vækkes as dens Tone
Og staae as Graven for Guds Throne.
Vel maa han studse hans Fred paa Iorden
er dømt til Flugt ved denne Torden;
Den Søvnens Hvisken vidned ham
Om hendes Skyld øg A^os Skam.
Hvis var det Navn, der over Puden
Lød gyseligt som Bølgens Tuden,
Der ruller Planken i sit Skjød
Og kaster Svømmeren med Latter
Paa Strand, sor ei at reises atter? ^
Saaledes denne Mumlen lød.
Hvis var det Navn? Hugos ^ ham, som —
Det aldrig ham i Tanker kom —
Hugos — hans eget Barn, hans Søn
Med en, han elskede i Løn,
Frugt as hans Ungdoms vilde Dage,
Da sig Bianea lod bedrage,
en Mø, hvis Daarskab var saa stør,
At troe paa ham og paa hans Ord.
Han trak sin Dolk, til Myrden særdig,
Men gjemte den igjen og bed sin Læbe;
Skjøndt til at leve nu uværdig,
Saa saur en Ting kan han ei dræbe,
Mindst smilende, i Søvne der.
Nei, meer: han vækkede hende ikke,
Men stirred blot med Dødsens Blikke,
Som, vaagned hun as Henrykkelsen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
