Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Efter Byron: Parisina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217^
Som du saasnart igjen vil have,
Ieg agted ikke meer end du tilvisse,
Naar Hjelmen blinked om din Isse,
Og vi jevnsides rede
Henover faldne Mænd i Slagets Hede.
Hvad er forbi, er intet, og tilfidst
^r det, som kommer, det, som gik;
^Dog gad jeg dengang lnkt mit Blik:
Thi skjøndt min Moder du bedrog sorvist
Og min bestemte Brud sor dig tog hen,
Saa føler jeg, du er min Fader end;
Var Røften streng, som fra din Læbe kom,
Ubillig var dog ei din Dom.
Begyndt i Synd, i Skjændsel endt,
^ens er mit Liv ndslukt og tændt:
Som Faderen synded, synded Sønnen^
Og ham sor begge rammer Strasselønnen.
Min Brøde seer vel rædsomst ud
Men mellem os maa dømme Gud!"
Han taug, og med korslagte Arme,
^ Som klang as Lænker, stum han stod.
I Kredsen rundt om Thronens Fod
Var ingen Mand, hvis Øre
Koldsindig denne Raslen kunde døie,
Til Parisina ^ ak, den arme!
Tiltrak sig atter hvert et Øie.
Kunde hun saadan hans Dødsdom høre?
Bleg, sagde jeg, stiltiende stod hun,
Til Hugos Meen den levende Grund. .
Vidtaabne hendes Øine saae
^i sra den Plet, de stirred paa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
