Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Efter Byron: Parisina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223^
Men ingen Lyd meer skingrende dog brast
Bagester Hugget, som med sast
Og krastig Iil til Blokken trængte,
End een — Hvis var den Røst, som sprængte
Den tause Lust med saadant Hviin?
Saa vildtsortvivlende , som Skriget
As Moderen, der søger sin
Hjertelskte Glut og sinder Liget.
Til Himlen trængte denne Iammer,
Som kom den dybt sra evige Flammer.
Igjennem dit Borggitter, A^o! skriger
Den skrækkelige Røst og op til Himlen stiger,
Og didhen vendes hvert et Blik.
Men Lyd og Suk med eet sorgik.
Det var en Ovindes Skrig, og aldrig tvang
Fortvivlelsen Lyd til vildere Klang;
Enhver, som hørte det i Lusten briste,
Barmhjertig ønskede, det var det sidste.
Hngo er død; og sra den Time vil
Om Parisina man i Hal og Hytte
Forgjæves skue og sorgjæves lytte.
Hendes Navn — som var det aldrig til ^
Var banlyst sra hver Mund og Øre,
Liig Ord, vanhellig^ at høre;
a^ ^st ^ Ingen, sel^ i L^u,
En Lyd sornam, som angik Viv og Søn.
Ei Grav, ei Mindesteen dem sattes ^
Ham idetmindste, søm vi dræbes saae,
Hans Støv Indvielsen maa fattes.
Men Parisinas Skjæbne laae
Skjult, som et Liig med Kistelaaget paa:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
