Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Efter Byron: Parisina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224^
Om hun i Klostret Tilflugt fandt
Og der den tornede Vei til Himlen vandt,
I Rad af Aar hudflettet, hungrende og vaad
Af de søvnløse Nætters Graad;
Om ved Gistbægret eller Staalet blank
Til Stras hun sor sin sorte elskov sank;
Hvad eller hun i Timen, i den samme,
For mere hastig Marter maatte s^nke,
Liig ham, hun saae Blodø^en ramme,
Idet hun Deel i Bøddelhugget tog,
Og Hjertet, fuldt af Hast, som sor at ynke
Den Sønderknuste, brast, idet det slog:
Man veed det ei og Ingen faaer det vide;
Men hvad hun ogsaa maatte lide,
Begyndte hendes Liv, og endte det med Ovide.
Og A^o fandt en anden Brud,
Og bolde Sønner gav ham Gud;
Men ingen dog faa elskelig og brav
Som han, der smuldred i sin Grav;
Og var de end ^ hans kolde Blik
Kun flygtigt over deres Blomstring gik;
et halvkvalt Suk var Alt, de sik.
Men aldrig Graad paa Kinden hviilte,
Og aldrig det mørke Aasyn smii^e;
Paa Fyrstens stolte Pande sad
erindringssolderne i asbrudt Rad,
De Furer og de dybe Skaar,
en Ploug af Kummer skar sør Tiden,
Ar as.de smertefulde Saar,
Hans Sind modtog i Sjæleftriden.
Al Fremtids Fryd og Oval for ham var slukt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
