Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Efter Victor Hugo: Slangestumperne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264^
As Ø^en vel i tyve Stumper skilt, laae den
Levende sønderhugget,
Og Havets hvide Bølgeskum, som drev derhen,
Rødt sig tilbagevugged.
De smukke Ringe alle sig i Sandet skjød,
Vred sig og krymped sammen,
Og Blodet sarved mere brændende og rød
Langs Nakken Purpurkammen.
De skilte Stumper med en Dødsens Higen, som
Anstrengelsen snart dræber,
Krøb og hinanden skjælvende imødekom,
Som til et Kys to Læber.
Og da med ^nk jeg skued paa den dræbte Krop,
En ^nk, som Ingen svigter,
Slog Hovdet med de tusind Tænder Øiet op
Og sagde til mig: „Digter!
^nk meest dig selv! Dig Saaret man sorgistigst gav,
Dig mødte grusomst Hugget;
Din Albaide har alt i sin Grav
De brune Øine lukket.
Din unge Stræben segned ogsaa brat;
Dit Liv og dine Tanker
Omkring et Minde nu, en kold, begravet Skat^
Adskilte, syge vanker.
Din Aand, hvis Ungdomsmod dig hæved høit og smukt,
Der, liig en Sommersvale,
Snart tog i Skyerne sin kjække Vingeslugt,
Snart strøg de dybe Dale ^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
