Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Efter F. Rückert: Den gamle Konge hviler i sit Telt paa Sletten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2^3
Og hvergang nu for Kongens Øre Klokken lyder,
Saa vaagner han og veed, hv^ad denne Klang betyder.
Saa hjelper han til Ret, forvandler Ondt til Gode
Og skaber Lykke i det Land, ham Gud betroede.
Og mangen Mislighed har han saaledes jevnet,
Og i en søie Tid har Klikken Ro ham levnet.
Da, som til Hvile just han laae med stort Behag,
Fornam han Klokkens Røst og Strengens stærke Drag.
„Hvo er det Menneske, som saa umenneskelig ringer?"
„„Det var et ^esel, Herre!"" Bndet Svar ham bringer.
et stakkels ^sel, allevegne ømt og saaret,
Forgnavet og hudløst paa Boven og paa Laaret.
Hans Tilstand raabte høit, han kunde Ord undvære:
At ham var paalagt meer, end Ryggen kunde bære.
God Røgt og Pleie bød ham Kongen slu^ at give
Og lod som Lov for Landet den Anordning skrive:
At Ingen maatte meer med Huusdyr saadan handle,
At Kongens Ro til Uro skulde sig sorvandle;
Da han ei kunde Hvilens rette Sødme smage,
Naar, om ei Mennesker, saa Dyrene dog klage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
