Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tillæg - Mahmud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341^
Hans Navn jeg ikke veed og kjender;
Men han er smnk, kostbare Ringe
Har han i Øren og paa Hænder,
Han^ Skjæg er sort som Ravnens Vinge.
Jeg gyser i min lave Hytte,
Naar Mørket salder paa mod Asten —
Hvo skal mig Svageste beslytte?
Kun du, o Mægtige! har Krasten.
Jeg tør ham ikke esterstræbe;
Til Daggry i mit Huus han bliver,
Imens jeg bider i min Læbe
Og Haaret as mit Høved river.
O Hersker! er det med dit Minde,
At slig en Gjerning mod mig øves,
Og maa din Billighed ei sinde,
At Tngt øg Revselse behøves?" ^
^Gak bort," bød Sultan Mahmuds Stemme,
„Gak bort og lad mig atter vide,
Naar han indsinder sig derhjemme,
Forstyrreren ved Nattetide!"
Som ham besalet, bringer snarlig
Den Arme Bndskab. Kongen svøber
Sig i sin Kaabe, skrider varlig
Forbi sin Vagt, der ei ham røber.
Alene vandre de til Huset
De lange Gader, krumme Veie,
Igjennem Dyndet, øver Gruset,
Til Arbeidsmandens usle eie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
