Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Efterretninger om Island, Grönland og Strat Davis - Efterretninger om Grønland og Strat Davis - § VI. Aarsager dertil (1) efterdi de kand ikke udelukke andre fra Hvalfisk-Fangsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
j4’-41« Efterretninger om Granland
til Hvalfiikene·.» Naar det og engang hænder sig ; at
saadan en Vind driver Jtsen for bort fra Landet end
sædvanligt, saa er dog Frosten der endnu saa streng, at
naar de roer paa Ehalouperne , saa giør Aarerne, i s
· detde bevæges imellem Roer-s—Pindene, saadan en-ly- ""
deligs Knirken og Bragen, hvilken-ikke kand hindres
eller dampes smed nogen slags Smorelse af-Flesk, Fet, 7
Talltg eller deilige, at Hvalfiskem som er meget leet- —
horende, bliver ligesom advaret og bortkyset derved.
Hvortil dette endnu- kommer, at alt Fisker-Redskabet
bliver, efter Gronlandsfarernes Beretningj saa haart
og stivt ved den giennemtraengende Kuld , at det lader
« sig.-.ikke handler Ja just denne Kald ervaa den Tiid
saa hæftig, at Folkene paa Coloniernekand umneliss»
genholdesden «ud i de aabne Fartover, men maa i- —
mod Natten begive sig til Land igien.
» Hvorforc Hvad ogsaa Fangsten selv angaaer, da
HDFUOUDEFJ « er det klart, at Salskabet i Bergem da de– sf
Jsdssnthktt res Fiskerie bringer saa lidet ind , har ikke det sp;
. dermed l Efterskud eller de Kræfter, atde selv kand
stilveyebringe ogsudreede saa mange Skibe;
· som egentligen ere fornødne dertil. Thi ved k- astlgsten
paa denne Kant kommer det meget- an paa c«kib«enesk
Mængde, efterdi Vinden der isSoen forandrer sig sz·
·« ofte; og blasserssnart af Østen , snart af Vestem
hvorved enkelte Skive komme-ti nicjtjghcsy gc naar g«
· en af disse Vinde stoderipaas, og driver Jsesntisl dem,
saa fordrives Hvalsisken, som maa have aabent Vand,
og Fangsten bliver dennem saaledes umuelig. Da
derimod , naarnogle Skibe giore Salikab med hinan-»
den , eller fiske til lige Deeling , og holder sig deels til
. en, deels til en anden Side, saa maa Vinden blcese »-
hvorledes den vil , saa har »«i det ringeste een Deel as »
dem aabent Vand, og Leilighed til HvalfiskeFangst.
Dette tager Hollaknderne, som farer saa stærkt, velj
l
Mit ·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
