- Project Runeberg -  Elleve aar /
36

(1934) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aftenbønnen - I - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36
usynlige Gud, hvis tegn var Øiet, til at høre paa —
nu forekom det hende pludselig som det altid var
det hun egentlig hadde bedt om beskyttelse mot.
Foten. Enten det nu var at hun var rædd, hendes
føtter skulde bli slike, naar hun blev stor. Eller bare
at hun ønsket at hun og mamma kom til at gaa en
anden vei, næste gang de skulde til Universitetet,
saa hun slåp at se det fæle skiltet.
— Siden følte hun det som om hun paa en eller anden
maate var blitt meget større efterat hun hadde turdet be
aftenbøn alene.
11.
Der var en stor have omkring det huset som de
bodde i. Der var en vei i haven som mamma kaldte
nøttegangen; der var jorden altid mørk og fugtig i
skyggen av buskenes store mørkegrønne blader som
Ingvild syntes ikke var noget pene — de var saa ru
og ikke gode at ta paa. Og der hadde mamma en*
gang vist hende en lodden brun orm, den het Fan*
dens Ridehest. Mamma sa den blev en sommerfugl,
naar den blev voksen, men Ingvild likte den ikke
og desuten var det stygt at si Fanden. Men de voksne
likte at gaa i nøttegangen, især naar kirkeklokkerne
ringte fra Vestre Akers kirketaarn, som laa paa en
bakke et stykke borte.
Huset som de bodde i laa ogsaa paa en haug.
Det var morsomt, for da kunde hun springe saa for*
færdelig fort, naar hun sprang nedover den slyngende
havegang. Men da var det næsten altid nogen som
skrek efter hende — hun maatte passe sig, for nederst
i haven stod der en rad med bikuber, og tænk om
hun løp bardus paa en av dem og veltet den. Da
kom alle bierne til at fare løs paa hende og stikke
hende. Man kunde dø av bistikk — mamma fortalte
hende at hendes oldemor, morfars mor, var død av
et bistikk i øret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:15:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/elleve/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free