Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aftenbønnen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Saa blev Ingvild nødt til at være rædd for bierne.
Det fyldte hende med stum, indvendig vrede — det
var næsten som hun skulde ha været ute for et for*
ræderi. Hun hadde opdaget bierne en dag tidlig om
vaaren, da hun alene hadde listet sig nederst i haven.
Himmelhenrykt hadde hun staatt og sett paa de nyde*
lige fluerne som vrimlet omkring døraapningen i sine
smaa huser; de skimret saa vakkert naar de fløi op
i luften, og det surret og summet saa fint — inde i
kuberne sang det, og det summet naar de fløi og naar
de hang og klamret sig fast til de smaa gule og hvite
blomsterne i græsset. Engang hadde en bi satt sig
paa hendes bare arm og krislet, og nogen ganger
kom de bort og krøp paa hendes kjole. — Saa blev
hun opdaget paa ett av sine besøk hos bierne, og
hun fik ikke lov til at gaa dit mere. Det var saa
skrækkelig at faa vite bakefter — hun kunde ha blitt
stukket ihjel. Og hun visste ikke hvad hun skulde
tro. Det var mamma som sa det. Og fru Bye som
bodde i første etage og eiet det alt sammen, bierne
ogsaa, hun sa det samme — de kunde være farlige.
Ingvild kom i et mørkt oprør naar hun tænkte paa
det. Det var übegripelig at bierne kunde være saa
slemme, — hun hadde syntes de var snilde, og hun
var venner med dem. Inderst inde kunde hun ikke
tro at det var sandt, men naar de voksne sa det,
maatte det jo være sandt. — Saa hadde hun igjen
støtt mot noget saant mørkt og übegripelig noget
som hun var nødt til at spekulere over og ikke
raadde med, om hun tænkte aldrig saa meget paa
det. Hun var rædd for bierne nu, og endda mere rædd
for at de voksne skulde gi sig til at snakke om hvor far*
lige de var. Men dypest inde var hun vel især rædd,
fordi hun atter engang hadde erfaret, at netop naar
hun var optatt med noget som helt fyldte hende med
fryd, saan at hun glemte alt andet end at være bare
lykkelig — da kunde det godt hænde at de voksne
kom og fortalte hende, nu hadde hun uten at vite
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
