- Project Runeberg -  Elleve aar /
38

(1934) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aftenbønnen - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38
det mindste om det været i den forskrækkeligste
fare. —
Der var en masse store trær i haven, med eple*
kart og pærekart paa, og rækker av ripsbusker, og
for sig selv paa en lysning stod et stort lyst træ med
lysegule og lyserøde moreller hængende i endeløse
rader indunder grenene. Da fik ikke barna lov til
at løpe ned i haven længer uten at nogen voksen
var med. Haven blev et fremmed land, og det var
fremmed og litt beklemmende at komme dit ned,
haand i haand med moren eller med fru Bye, faa en
haandfuld rips eller moreller og formaning om ikke
at grise sig til. — Længe efter maatte hun tænke paa
denne haven og bikuberne og morellerne, da hun
hørte om Adam og Eva i paradisets have. Historien
om syndefaldet, det var jo næsten det samme som
hun selv hadde oplevet. Heldigvis for hende hadde
hun paa det tidspunkt lært, at saant skal man ikke
plappre ut med.
Hunder ogsaa hadde erfaringen lært hende at
være rædd for. Fru Bye hadde to hunder som pleiet
at ligge foran indgangsdøren. Den ene var liten og
tykk og glatthaaret, hvit med røde flekker; den til*
hørte gamle fru Bye, og den interesserte ikke Ing*
vild det mindste. Men den anden, den eiet ingeniør
Bye selv — den var svart og langhaaret, og over hvert
av de vakre gulbrune øinene sine hadde den en gul*
brun" flekk. Ran het den, og*lngvild hadde forelsket
sig i? den saa heftig saa det var næsten det bedste
hun^fvisste, naar hun kunde faa ligge i ro og fred
paa dørmatten hos Ran, klappe den og snakke med
den og trække dens lange bløte ørefrynser gjennem
sine hænder. Og Ran var glad i hende, det forstod
hun godt, for sommetider slikket Ran hende i an*
sigtet med en lang og lyserød, krum tunge. Da var
hun overlykkelig. Naar de hadde hatt ryper til mid*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:15:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/elleve/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free