Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aftenbønnen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
det var at ta sig av slikt. Almindelige folk lukket
øinene for unormale foreteelser like instinktivt og
utænkende som de snudde hodet til siden og holdt
pusten, hvis de kom forbi et raatnende hundekada*
ver i en grøft. Ingvilds pappa skildret de tugtelser
som banemanden utdelte til uskikkelige unger med
den samme uforlegne og gemytlige blodtørstighet,
hvormed folkeeventyrene utmåler Askeladdens frem*
færd mot riser og trold, og Ridder Røds avstraffelse
i spikertønden. Men saa var de uskikkelige barna
som pappa kunde fortælle om straalende og storslå*
gent uskikkelige! Der var aldrig tale om saant fil*
leri som i mammas moralske fabler om en Agate
som ikke kunde finde paa noget værre end at grine,
fordi hun skulde gaa tur eller ha paa sig pulsvanter
som klødde. Banemandens motspillere var først og
fremst tre smaapiker. Malene hun gjorde sjelden
noget galt og fortjente ialfald aldrig noget værre end
riset som hadde ligget i saltlake. Det skulde naturligvis
likesom være Lillesøster. Kamelia var straks mere op*
findsom og blev leilighetsvis belønnet med knappe*
naalsriset — hun var altsaa Ingvild. Men saa var
der Dromedara. Og hvad hun kunde stelle til, ja
det var übegrænset og utspekulert — hun kunde al*
deles ødelægge et stort lokomotiv saa let som ingen*
ting, og naar hun lekte med fyrstikker brændte mindst
hele hotellet op. Saa det var vel fortjent, naar bane*
manden fik tak i hende og riset hende med det riset
som der var knivsblader paa.
L _, Faren 10, og ungerne 10, og naar de grøsset var
det bare paa lissom. Sommetider truet pappa med
at nu kom banemanden og tok dem, men det var
bare naar ikke mamma var hjemme. For naar de
skulde springe og gjemme sig hændte det let at de
kom til at rive ned et bordteppe med alle de ting
som stod paa bordet, eller de veltet et sybord eller
noget slikt. Og det likte ikke mamma. Hvis nogen*
ting var blitt slaatt istykker, saa sa pappa det selv til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
