- Project Runeberg -  Elleve aar /
68

(1934) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den skjønne barndom - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

68
naar Ingvild listet sig til at klype dem i bladene, og
den gode lugten blev sittende i hendes haand, helt
til en av tanterne tok hende ind paa et soveværelse
og vasket hende, for nu skulde de spise —.
Spisestuen var altid noksaa mørk, for der var bare
vindu paa den ene kortvæggen med verandadøren.
Der var mange billeder paa væggene, mest oldefarer
og onkler og saant og de var døde næsten alle sam*
men. Der var en kommode som det stod fuldt av
gamle porselænsfigurer paa, og i en skuff i kornmo*
den laa nogen billedbøker som tante Sofie altid tok
frem og viste hende. Egentlig kunde Ingvild slet
ikke fordra disse billedbøkerne. Den ene handlet
om Harens og Pindsvinets veddeløp. Men Pind*
svinet hadde klædd ut sin kone i akkurat saanne blaa
bukser som det selv hadde paa, og saa stod hun ved
den andre enden av den veien som de skulde løpe
omkap paa. Naar Haren kom frem til maalet, ropte
Pindsvinets kone: «Jeg er her allerede I» Haren trodde
at det var Pindsvinet og saa ropte han: «En gang
til!» Saa løp den tilbake, men der stod Pindsvinet
selv og ropte: «Jeg er her allerede!», og Haren sa:
«En gang til!» Saan holdt de paa og narret den
stakkars Hare til den hadde sprunget sig aldeles ihjel.
Og Pindsvinet hadde vundet, endda det ikke hadde
rørt sig av flekken.
— Barnet tidde stille. Det var ikke bare det at
hun blev bedrøvet, fordi hun syntes saa synd paa
den stakkars haren. Dypere i hende gik følelsen av
protest, mot uretfærdigheten og endda mere mot
lumskheten som hadde vundet. Men de gangene hun
hadde forsøkt at uttrykke det som hun tænkte om
Pindsvinet og Haren, trøstet de voksne hende : «Det
er jo bare et eventyr.» — Ja det visste hun jo av sig
selv, det var ikke derfor det blev saa urolig i hende,
hver gang hun saa paa de gamle billederne.
I den andre boken var det ikke moralen som
gjorde vondt. Den var tilfredsstillende nok, og pa*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:15:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/elleve/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free