Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den skjønne barndom - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
række kulsorte istykkre menneskeskikkelser, og folk
som graat og holdt fast i hverandre stod og saa paa
dem. Fort vilde hun blade forbi, men madam Lar*
sen stanset hende. «Ligene av de ved Ringtheatrets
brand omkomne gjenkjendes» læste hun, og saa saa
baade hun og Karoline længe og vel paa billedet,
og de kunde begge to fortælle om den frygtelige
teaterbranden — ja Karoline hadde hørt en vise om
den engang, men heldigvis kunde hun ikke huske
noget av den.
Ingvild turde aldrig mere se i disse billedbøkerne.
Hun visste godt i hvilken av dem det frygtelige
billedet stod. Men hun kunde ikke bekvemme sig
til at røre ved noget av bindene. Mange av bille*
derne længtet hun efter at se paa igjen — Romeo og
Julie som var saa pene og fint klædde og stod og
kysset hverandre paa en altan overgrodd med roser.
Men hun orket ikke lete det op.
Forældrene kunde ikke begripe hvad som gik av
hende — utover høsten, da de brændte braate rundt
om paa jorderne i Vestre Aker, blev ungen rent hyste*
risk, hvergang hun saa røk ute i disen; hun hylte
fordi hun var rædd at det var et hus som brændte
op og kanske der var folk i det —. Hun løp bort
fra vinduet og gjemte sig inde i stuen. Faren for*
søkte at snakke hende tilrette, og en dag, da de brændte
braate paa et jorde borte ved Kirkeveien, gik han med
hende ditbort, saa kunde hun faa se at det var ikke
andet end brask de brændte op. Ja saa saa hun jo
det da — hun saa hvor oprømt faren blev av at se
paa ilden som knittret og slog tilveirs i tynde, flag*
rende luer, fra den øverste kammen av flammerne
blev smaa hvite fnugg hvirvlet op i luften. Faren
suget ind lugten av baalet som en deilig duft. Han
holdt Ingvilds haand i sin, da de gik hjemover i tus*
mørket paa sølebløte stier, og han fortake hende om
dengang han var gutt — naar han fik være med onkel
9 — Undset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
