- Project Runeberg -  Elleve aar /
139

(1934) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den skjønne barndom - VIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

139
især, hun var skrækkelig snild, og hun var lunere og
muntrere end de andre — hun sa meget som var saa
morsomt og pussig. Naar hun gjorde indkjøp, maatte
hun altid tænke sig godt om, saa alle i huset fik
det som de likte bedst. Ingvild skulde ha mutt og
blondekringler, og mamma likte frøkenbrød og prost*
indekake, farfar likte saltfisk og pappa likte røkelaks,
Marit ropte altid paa fiskeboller — men især gjorde
det indtryk paa Ingvild at farmor kjøpte særskilt
fisk til kattene. De fik smaafisk av en egen pose,
naar farmor hadde været i Ravnkloa.
I Kallundborg hørte barna aldrig noget om at
noget skulde gjøres for at more dem. «I vil nok
være med, ikke sandt?» — i skoven, paa Gisseløre,
med moster naar hun skulde i kjøkkenhaven og luke,
med mamma og tanterne i byen eller paa Møllebak*
ken eller ned for at bade. De voksne fandt likesom
paa morroen for morroens skyld og barna fik en
smilende opfordring: vil dere med saa maa dere
skynde derel Ungerne smuttet ut og ind i de voks*
nes tilværelse og levet den med saa langt de evnet.
Der var ingen følbar grænselinje. Livet var lettere
at leve. Formaninger forekom ikke — kunde ikke
tænkes engang i denne atmosfære. Tilrettevisninger
fik barna naturligvis, og morens unge søstrer skam*
met Ingvild ordentlig ut mange ganger — for eksempel
fordi hun ikke vilde bade i sjøen. Men det var ikke
det spor trykkende, for der var ingen i dette hus
som talte i fornuftens navn — det var mere som en
smakssak: saan gjør vi her; hvordan man gjør andre
steder kommer jo ikke os ved!
Denne stemning av fornøiet vilkaarlighet var det
vel egentlig gamle moster som skapte omkring sig.
Da Ingvild blev større kom hun til at skjønne, det
hadde nok hverken været godt eller lett for de av
Anines søskende som ikke var tantens yndlinger at
hjemmet efter deres mors død faldt i hænderne paa
den gamle frøken. Moster Birthe hadde et heftig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:15:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/elleve/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free