Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den skjønne barndom - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
fuld av lerkesang. Det var godt at sitte paa sten*
gjerdet, og Ingvild tenkte ikke over hvorfor hun vilde
sitte der alene — Marit maatte ikke opdage at man
kunde komme hitop.
Anine hadde slukt alt hun kunde komme over av
byens og slottets historie. Ingvild fik være med
hende, naar hun drev omkring i de gamle gåterne.
Moren viste hende rester av middelalderlig murbruk
i havegjerder og uthuser og pekte paa ujevnheter i
lendet, hvor hun selv mente at Ormetaarnet og Sø*
taarnet og Folen og alle de andre taarnene kunde ha
staatt. Ingvild var foreløbig ikke videre interessert
— hun hadde sine egne opdagelser som hun saa
efter : en rar tobakksdaase i tolder Jensens vindu, og
fru Nielsens katter, den ene var av porselæn og
hang paa en blomsterpotte, men den andre var le*
vende og pleiet at sitte i døren. Den forstod ikke
naar hun sa «pus» til den; i Danmark sa de «mis»
til kattene. Og i kantorens have var der en hel hækk
av fuchsia med dryss av blodrøde blomsterdraaper
paa. Den romanske murstenskirke med knippet av
fem massive taarn raget op over lave hustak og høie
trækroner — mamma hadde saa mange billeder av
den paa væggen hjemme og Ingvild hadde hørt det
saa ofte, saa hun visste godt at den var ett av de
merkeligste byggverker i Norden. Men de gamle
husene fra middelalderen med smaa buede vinduer
og trappegavler hadde en rødfarve saa god og varm
saa det var som det slog lunt imot ens hud fra mv*
ren, naar en gik forbi dem.
Men det som moren sa om at lygtemændene dan*
set i Munkesøen om aftnerne, det satte Ingvilds fan*
tasi i bevægelse. Lygtemændene kjendte hun fra
Andersens eventyr som de læste for hende somme*
tider. Moren forklarte nok at lygtemændene de var
slet ikke nogen slags folk ; det sa man bare for morro
skyld. Det var gas som dannet sig, fordi der laa saa
mange ting og raatnet nede i mosen ; naar jorden saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
