Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den skjønne barndom - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Det var en av smaapikernes yndlingsforlystelser at
pille hull paa tapetet bakom et møbel og blotlægge
og beundre lag paa lag av tapeter i alle mulige far*
ver og mønstre.
Karoline sov nok inde hos Ingvild og Marit, men
hun kom jo ikke og la sig før længe efter at de var
sovnet og var oppe igjen før de vaagnet. Og Ing*
vild laa i en deilig bred voksenseng, men Marit i
enslags kurvseng. Hver aften kom moster ind, satte
sig tilrette med et strikketøi : «Naa mine smaa snegle
— hvad vil I saa høre iaften?»
Moster kunde saa mange eventyr, saa hun kunde
sikkert godt ha fortalt et nytt hver aften, men barna
vilde helst høre de samme op og op igjen. Ingvild
forlangte «Søll*Klara» eller «den grønne ridder»,
men Marit vilde altid ha «Per Tro*Svend». Til moster
en aften erklærte, nei nu maatte de virkelig fortælle
et nytt —. Liten og mørk sat hun mot vinduet, hvor
et blidt gult lysskjær filtret ind gjennem lindens gre*
ner fra lygten utenfor paa torvet. Hendes profil mot
vinduet, den lange spisse næsen og kappen som en*
slags krone oppåa issen, præget sig ind i barnas
minde, sammen med mindet om maleriet av Caro*
line Mathilde i rød ridedragt, det hang paa væggen
midt imot og fik altid det samme lysstreifet over
dronningens tykke kjæve. Utenfor klang det av træ*
skoene til nogen som gik over torvets toppede sten*
bro, indimellem slamret pumpestangen i vandposten
og vand fosset i det fjerne, en vogn ramlet forbi og
om hjørnet, og moster fortalte eventyr.
Hvis ikke barna var sovnet forinden, saa hvisket Ing*
vild ivrig til Marit med det samme moster var ute av
døren. Sommetider sa hun et vers som de hadde lært
hende:
Du søde lille dyr, kom hid til mig,
kom hid og lad mig bare kysse dig,
du ved ei hvor jeg holder av dig, kjære
og Marit svarte hvis hun var vaaken endda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
