Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den skjønne barndom - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
sammen med, desto finere kjole maa man faa paa
sig. Hun utstyrte ogsaa altid sine figurer med en
masse plagg, tegnet det ene utenpaa det andet og
tok med alt hun kunde huske — bukseblonder om*
kring benene og ringer nedover læggene som skulde
bety randede strømper, skjørter i rækker og tilslut
kjolen med puffærmer og blonder og skjerf om livet.
Mamma sa, hun var rigtignok flink som kunde tegne
alt det der. — Det var først da hun var begyndt paa
en ordentlig skole at nogen kamerater fik se en av
hendes gamle tegnebøker og fortalte hende at det var
«grovt» at tegne saan som hun hadde gjort dengang— paa
det tidspunkt forsøkte hun allerede at tegne det hun
saa og ikke det som hun visste. Men de forklarte
hende hvor «fæl» hun hadde været i sin spæde barn*
dom, saa hun et øieblik blev stiv av skrækk — og
saa gloende het av skam og opfyldt av et rasende
hat til dem som belærte hende om at smaa piker
burde altid holde sig til tingene som de ser ut, ikke
som de vet at de er.
Mens moren tegnet, fortalte hun om Agamemnon
og Klytemnestra og den fangne Kassandra og Ore*
stes som maatte hevne sin far. Ingvild lyttet, betatt
av vellyden i disse navner. Hun vilde høre mere,
og faren kunde fortælle meget mere end moren
visste. Hvor meget forældrene fandt at en seksaaring
kunde ta imot av Atridernes historie husket hun
ikke siden. Hun hadde nok hørt om Troja og
Mykenæ før ogsaa, og i aarene som kom fik hun
læse og høre saa meget mere; de gule hefterne av
Utheims Sagn og Fortellinger af Oldtidens Historie
kunde hun lange stykker av utenad tilslut. Og i de
store mapperne med fotografier fra Italien og Græ*
kenland var der billeder av guderne og heltene og
templer og ruiner og steder. Men det kom til at
staa for hende bakefter som det var i spisestuen i
Lydersagen at hun først hadde hørt den evige le*
gende om Agamemnons huses undergang — og stuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
