Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den skjønne barndom - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
heten til det attende aarhundrede og den skeptiske
rationalisme, det var den tids tradition som hadde
naadd hende gjennem barndomshjemmet. Men den
maatte ogsaa svare til noget i hendes temperament —
ellers hadde hun vel ikke giddet læse alt det som
hun slukte av den tids memoirer og brever og av*
handlinger baade paa dansk og tysk og fransk. At se
rationalistisk fornuftig paa verden og paa alt menneske*
lig med velvillig skepsis, det var for Anine idealet
som det faldt lettere for hende at ha end at realisere.
For hendes heftige sind og hendes kraftige sympatier
og antipatier gjorde, at hun gav sit sunde om*
dømme ferie, naar hun fik mere lyst til at være
strid og ufornuftig. — Ingvild var saa gammel nu,
saa hun begyndte at skjønne en hel del av dette.
Ingvild var takknemlig for tante Gæas besøk, for
med hende fik hun lov til at gaa aftentur. Luften
var grønaktig klar ute over Hurumlandet, og fjorden
saa bredere og koldere ut end om dagen, med de
blanke strømstriper paa den graa vandflaten. Stem*
merne til folk som de ikke kunde se lød hemmelig*
hetsfuldt ut fra haverne — endda de pratet tørt og
lo og sommetider ropte nogen almindelig op mot
det gyldne lampelyset som strømmet fra vinduer
og aapne verandadører ut over store løvkroner. Det
var saan som i eventyrene, naar en hørte tusse*
folk prate og tiske og le nær sig, men ikke kunde
se nogen. — Gjennem den uavlatelige rislen og
sus av smaabølgerne nede i stranden knaldet det
kort og dovt, det var nogen som slog kroket endda
i tusmørket.
Lugten av sjø og vaatt træ og tang og ting som
laa og raatnet i fjæren strøk som kjølighet i kvelds*
luften — om dagen, naar de holdt paa nedi der og solen
stod paa, var de samme lugtene likesom varmegufs.
Mørke klumper av store løvtrær i bergskorterne,
hegg og vild morel, ruvet rare og eventyrlige, endda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
