Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Huset med de mørke kjeldere - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
mand som han skled forbi, nogen kastet et skjold
foran føtterne hans saa han skulde dætte, men han
hoppet over, skled videre nedover isen og ved siden
av løp elven aapen og mørk mellem isbroerne. Det
krislet i hende naar hun tænkte paa det, som naar
hun læste noget forbudt. — Underlig at hun tænkte
sig Skarphedin med et ansigt som mindet litt om
hendes fromme farfars — brunagtig blekt, med mørke
øine og mørkt skjegg. — Aasgrim Ellidagrimssøn og
Njaalssønnerne gik fra bod til bod paa Altinget for
at faa folk til at hjelpe sig, og hvergang de andre
næsten hadde faatt det til at gaa i laas saa kommer
Skarphedin frem, hvit i ansigtet og akkurat som han
skulde være gal, lægger sig frem i og ødelægger det
hele. Det var jo ikke til at skjønne, men paa en
maate følte hun allikevel hvorfor det maatte være
slik — han var saa utaalmodig med alt i verden nu
saa han vilde faa endskap paa det. —
Naar der ligger en i et hjem og skal dø, men det
drar ut i maanedsvis før det blir slutt — saa maa
dagene gaa sin gang for de andre; ingen orker at
tænke saa meget paa det som de venter.
Farmor gik i byen og Ingvild fik være med
hende. Aa det var saa pent alle steder i Trondhjem
med de brede lyse gåterne som solen og vinden fra
fjorden fik saan god magt i, og langs elven og nede
ved bryggerne, hvor farmor handlet, lugtet det saa
kraftig og deilig av salt og sjø og huder og fisk.
Om lørdagen gik de paa Domkirkegaarden og satte
friske blomster i jernvaserne paa graven til farmors
forældre. De store trærne paa kirkegaarden hadde
som en fin lysende grøn hinde opover stammerne,
det var enslags yrfin mose, og under trærne var mul*
den fugtig og svart altid, græsset paa de gamle gra*
vene klekt og blomsterne skyggebleke. — De var
inde i Domkirken ogsaa en gang, hun og mamma,
mens pappa blev sittende i drosken og snakket med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
