- Project Runeberg -  Elleve aar /
327

(1934) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Huset med de mørke kjeldere - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

327
at lære det grundig. Hun klarte nogenlunde at læse
høit artikler fra tyske tidsskrifter for faren - dem
skjønte hun nu ikke stort av selv, for de egget hende
ikke særlig til at skjønne, disse gule hefterne med
en snodig Buddha*lignende liten figur utenpaa — et
tidsskrift for antropologi. Det var ikke som naar
hun kjørte fast i Landstads Folkeviser eller Flatey*
boken. Da spurte hun pappa, og han forklarte hende
hvad ordene kom av, eller hvordan folks tankegang
var i gamle dager — for bakom en rar sætningsbyg*
ning eller bruken av en genitiv eller dativ som vi
ikke har mere i sproget, stakk altid en anden tanke*
gang end vor tids. Naar hun bildte sig ind at hun
hadde skjønt det nogenlunde, klemte hun freidig
videre ivei. Der var saa meget mat for hendes fan*
tasi i det som hun læste, saa hun blaaste gladelig i
om hun fik med stykker som ikke hun kunde for*
deie. — Hun hadde altid hørt to sprog, saa vidt for*
skjellige og nær saa beslegtede, som morens dansk og
farens norsk — sterkt dialektpreget naar han var kaat
eller i lag med andre trøndere. Derfor gav hun sig
i kast baade med landsmaal og oldnorsk, übekymret
om at det kunde være vanskelig. Vanskelige styk*
ker, saant som digtene i Den ældre Edda, læste han
og oversatte dem for hende. Men de sene, roman*
tiske digtene, Kråkumål og versene fra Hervararsaga
greiet hun nok at læse og læse høit for ham — mdi*
mellem pyntet han litt paa hendes uttale. — Somme*
tider tænkte hun mest forfengelig paa hvor flink
hun var — sommetider glemte hun alt andet end at
versene var saa vakre at hun frøs av dem:
Drag ]>u mér af hendi
hring enn rauSa,
fær fu enni ungu
Ingibiprgu.
Så mun henni
hugfastr tregi
er ek eigi kem
til Uppsala.
Hrafn flygr austan
af håum meiSi,
flygr honum eptir
Qrn i sinni ;
f>eim gef ek erni
efstum bråSir,
så mun å bloSi
bergia minu.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:15:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/elleve/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free