- Project Runeberg -  Elsker hverandre : en Passionsbog /
21

(1912) [MARC] Author: Aage Madelung - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Byen, hvor Hanne-Liebe var født...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og Natten, til Gudstjenesten tidlig Søndag Morgen
var forbi i de russiske Kirker.
Der var ingen, som havde gjort Forsøg paa at
angribe hendes Tro, og hun følte ikke nogen Uvilje
mod den jødiske Gud og de Former, hvorunder
han dyrkedes. Hun betragtede ham snarest som
en svagere og tvivlsommere Undergører end hen-
des egen og følte en vis Medlidenhed med ham.
Og Jøderne, syntes hun, var gode, men vildledte
Mennesker, der ikke gjorde nogen Fortræd og
ikke var saa onde, som man vilde gøre dem til.
De kunde jo nok skrige op og i Raseri bide og
rive om sig, men de havde dog ikke saa raa
Skældsord som Russerne. Aldrig havde hun nogen-
sinde hørt en Jøde true med at skænde sin Mod-
parts Moder eller opfordre ham selv til at gøre det.
Det var noget, Russerne havde for sig selv. Og saa
drak Jøderne ikke. Nastja kunde næsten ikke fra
hele sit Liv blandt Jøderne huske en fuld Mand.
Ja, den ældste Søn i Huset var en Gang kommet
drukken hjem, og der havde været et forfærdeligt
Skænderi om Aftenen. Men han kom ogsaa mest
sammen med Russere, og det var jo en bekendt
Sag, at de uden Maade sølede sig i Drukkenskab.
Nej, vel troede Jøderne ikke paa Frelseren, men
som Mennesker betragtede var de ikke værre end
Russerne. Ja, naar man skulde være ærlig, var der
vel ikke en eneste jødisk Købmand, der trods sin
Fattigdom snød saa lumpent og frækt som Suchos-
wersky.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:17:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/elsker/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free