Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Byen, hvor Hanne-Liebe var født...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
henførende hos den russiske Almue, der aldrig for-
stenede som Lovens Tavler, aldrig blev en Historie
om det „tabte Land“.
Ruslands Historie lever som .Sang og Sagn paa
Folkets Læber. Den griber som Fund af rustent
Jern, som en Anelse om utalte Heltegerninger og
en ukuelig Fremtid. Den groer som forglemte
Blomster om gamle Klostre og Borge i Grus, be-
døver som en Fortid, der gik tabt, blev til intet,
fordi Folket overlevede og overvandt den uden at
forbløde derved.
Har vel Trælle en Fortid, en Historie, før de
sætter Leen paa Stage og lader de røde Haner gale
højt over Popers og Herrers Gavle! . . . . Og selv
da er de navnløse, fordi Krønikeskriverne kun
mindes de Riddere og Biskopper, der red de umæ-
lende over Ende og lyste Anatema over de faldne.
Kun to Menneskealdre er forløbne, siden den
russiske Bonde var livegen, et Dyr som de andre
Dyr, ofte mindre Værd i Handel og Vandel end
en Hest eller Hund. Hvad kan der vel siges om et
Dyr, der endda er et Menneske!
Men langs de store Floder gaar der den Dag i
Dag Mennesketrækdyr i Spand for Pramme og
Flaader. De samme Øksehug, som før i Tiden, syn-
ger i Nordens Skove, og den sorte Muld piøjes end-
nu af de samme Bønder. Og de mindes i dunkle
Myter en svunden Fortid, en Duft af Vadmel og
Blod og Hørgarn paa Bleg. De synger i lange og
tunge Strofer om blodige Leer og røde Piger, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
