Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Byen, hvor Hanne-Liebe var født...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fedja saa ud til Siden med et Udtryk, som om
han godt vidste det, og slap Manjas Haand. Hun
satte sig ved Siden af ham. De sad tæt sammen,
begge blonde og friske og tunge af Begær.
— Mo’r vilde ikke lade mig gaa. Hun vilde ikke
mere finde sig i disise Fisketure, sagde hun. Vilde
vi være siiaimmen, kunde det ske hjemme hos dem.
Hun vilde ingen Folkesnak have og mere af den
Slags.
— Jeg giver hende Døden oig Djævelen, —
brummede Fedja.
— Jeg lod, som jeg ingenting hørte og vilde gaa
alligevel, men saa havde hun laaiset alt mit Tøj
inde.
— Sikken en Satan ....
— Jeg fik det fønst, da jeg smed mig paa Gulvet
og hvinede, saa det kunde høres helt ned paa
Torvet.
Fedja lo anerkendende.
— Men, hvis jeg ikke var .hjemme før Solned-
gang, — fortsatte Manja, — gik hun til din Fa’r
og klagede.
— Skidt paa det, — mente Fedja. — Men skal
vi opad Floden og se til Rusen, faar vi alligevel
lette os.
Da de rejste sig, vilde Fedta tage hende om
Halsen, men hun vred sig løs og sprang ned ad
Skrænten og ud i Baaden.
Fedja fulgte tvært efter. Han vrikkede Baaden
løs, satte pludselig fra og sprang smidigt selv efter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
