Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Byen, hvor Hanne-Liebe var født...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
boede. Og da hun kom ind i Gymnasiet og mødte
sine Kammerater, var de ligesaa forunderlige og
fremmede som alt det andet, hun havde mødt den
Morgen. Det var, som om hun paa en Gang var
blevet saa alene, som var hun gaaet ind over en
Grænse, hvor ingen andre havde villet følge hen-
de, og hvorfra hun saa tilbage i en Verden, der
havde forstødt hende og udeltagende vendt sig fra
•hende.
Selv hendes bedste Veninde, Rima, var ikke den
samme som før. Der var et Udtryk i hendes Øjne,
hun ikke kendte og aldrig havde set, men dog syn-
tes hun erindrede fra Begivenheder, hun aldrig
havde oplevet.
Og da Rima paa Vejen til Bedesalen (hurtigt og
forsigtigt hviskede:
— Ljuba! Sascha bad mig sige, at han kom
hjem til dig efter Skolen, — var Hanne-Liebe lige
ved at briste i Graad, skønt hun ikke selv forstod,
hvorfor hun vilde græde. Og under hele Morgen-
bønnen blev hun ved at gentage for sig selv: Sa-
scha bad mig sige, at han kom hjem til dig efter
Skolen, Sascha bad mig sige . . . . Hun kunde ikke
bede sin Morgenbøn, den Bøn hun havde bedt hver
Dag, lige siden hun var en lille Pige, mens de andre
bad til den falske Messias og for Kejseren og hele
hans Hus. Hun kunde ikke bede, men kun gen-
tage: Sascha bad mig sige . . . ., og hun blev ikke
overrasket ved pludselig at høre sit eget Navn
nævne midt i en af Gentagelserne af Saschas Ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
