Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den korte Novemberdag gik allerede...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligt, at hun ganske sagte bevægede den ene Fods
smaa, blegrøde Taaspidser, løftede dem og forle-
gent sænkede dem mod det tykke Gulvtæppe. Og
denne Bevægelse, saa ubetydelig den end var, om-
stemte ham, saa han ikke, hvad der var hans første
Indskydelse, brugte ,grove Ord mod hende. Han
trak Badelagenet tættere om sig og rømmede sig
velvilligt: Hin! sagde han. Hm! Hvorledes skal jeg
forstaa Deres Nærværelse. Jeg frabad mig jo ud-
trykkelig .. . .
Her løftede den lille nøgne Kvinde sine mandel-
formede Øjne bønligt mod ham, mens han fort-
satte: Hvordan er De kommet ind? Jeg syntes, jeg
laasede Døren? I det samme saa han forskende paa
sit Tøj, men beroligedes ved et Glimt af den tykke
Guldkæde i Vesten, og da han hurtig tog Øjnene
til sig, kunde han ikke undgaa at lægge Mærke til,
at den lille Kvinde var blevet blodrød over hans
Mistanke. Det berørte hans Forfængelighed paa det
pinligste, at han i den Grad havde blottet sig for
hende, og han gentog derfor vredt:
— Jeg frabad mig jo udtrykkelig! .... Frabad
mig paa det bestemteste! ....
— Aa, jag mig ikke ud . . . . Jeg har ikke rørt
noget .... Vil slet ikke forstyrre Dem . . . . Lad
mig blive her, til De gaar, ellers bliver jeg ikke hen-
tet mere, — hviskede hun.
Og som altid, naar en Kvinde er prisgivet en
Mand fuldstændig og ubetinget, fik han noget mere
end Medlidenhed med hende. Hun var jo nu en-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
