Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den korte Novemberdag gik allerede...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og saa længselsfuld, som var hun en stor og savnet
Kærlighed, der nu endelig blev ham forundt.
— Du! — hviskede han og bøjede sig over hen-
de. Hun løftede sine mørke, mandelformede Øjne
mod ham, mødte hengivent hans mørke og skin-
nende Øjne, der brændte lige over hendes Ansigt,
stærkere og stærkere, som fik de Næring af hendes
Ungdom og Hvidhed og Vilje til Hengivelse. Og jo
længere han saa paa hende, jo mere syntes ihan at
kende hende, jo nærmere syntes hun at være ham.
Det var, som om en uklar Erindring om noget
glemt og for evigt tabt laa skjult paa Bunden af
disse mandelformede Øjne. De røde, buede Læber
talte et Sprog, han syntes engang at have forstaaet.
Den svagt krummede Næse med sine sanselige
Fløje var som formet i Drømme af hans egne Hæn-
der, det mørke Haar, Legemets bløde og følsomme
Linjer, som han følte under sig, alt, hele Udtryk-
kets vemodige Sødme . . . . Han rettede sig i Vejret,
saa han igen kom til at sidde ved Siden af hende,
og hans Blik blev eftertænksomt og forskende. Hun
slog forlegen og skamfuld Øjnene ned, sænkede de
store, næsten gennemsigtige Øjenlaag, til hun intet
mere saa, og blev liggende udstrakt uden at turde
bevæge sig.
Og som hun laa der foran ham, mindedes han
pludselig sin Barndom, følte en tusindaarig Smerte
som et Sting i sin Side, forstod, at hun og han var
af samme Blod. Hurtigt samlede han Badelagenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
