Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den korte Novemberdag gik allerede...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Øjne en tusindaarig Smerte, som ingen Kors kunde
lindre.
Han blev et Øjeblik staaende foran Døren, der
havde lukket sig efter hende, og gav sig derpaa til
at gaa op og ned ad Gulvet, indtil han pludselig
kom i Tanke om noget andet, saa paa sit Ur og
ringede paa Tjeneren. Denne viste sig ufortøvet og
betragtede Gæsten med et spørgende og forslagent
Udtryk. Men da han saa, at denne ikke var oplagt
til Forklaringer, paatog han sig straks en meget
ærbødig Mine og takkede dybt bukkende for de
rigelige Drikkepenge, der tildeltes ham som utve-
tydig Anerkendelse af hans sikre Smag:
— Jeg har den Ære at ønske Herren et velbe-
hageligt Befindelse efter det varme Bad! Skal altid
være til Herrens Tjeneste, — sagde han troskyldigt
som et Barn, idet han fulgte Gæsten ud af Døren.
Men denne lod, som om han ikke hørte de gode
Ønsker og skønne Løfter. Han trak sin Pels tættere
om sig og gik betænksomt mod Udgangen. Ved
Enden af Korridoren saa han en lille, mørk Herre
komme sig imøde. Han syntes, han skulde kende
ham, men hvorfra og hvorledes kunde han med en
vis Uro ikke huske. I alt Fald maatte det være
længe siden, han havde truffet vedkommende. Lig-
heden var umiskendelig, men den mellemliggende
Tid havde ikke forskønnet den, nej, det Ansigt, han
mente at genkende, havde i sin Tid ikke haft dette
Udtryk, der berørte ham mere og mere pinligt, jo
nærmere det kom ham. Det saa ham stift i Øjnene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
