Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den korte Novemberdag gik allerede...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
talt Datteren til at afbryde Bekendtskabet med den
fattige og bortløbne Jødepige? Hvad Glæde havde
hun af alle nye Venner, naar hun samtidig mistede
de gamle, som hun havde haabet at møde igen!
Hanne-Liebe følte sig ene. Trods al Hjertelighed,
der vistes hende, forekom hun sig selv som et
Hittebarn, der af Naade og Barmhjertighed var
taget op fra Gaden, og hun fik en overdreven Æng-
stelse for at være nogen til Ulejlighed.
Salamandrow havde indbudt hende til at se et
nyt Stykke, et Stykke, hvor den store Ekstase flam-
mede, som han sagde, men Hanne-Liebe havde
undslaaét sig. Man søgte heller ikke at overtale
hende. Hun skulde have Ro til at komme i Lige-
vægt under de nye Forhold.
Om Dagen besøgté hun Museer og Samlinger.
Om Aftenen sad hun hjemme og talte med Olga
Isakowna, mens Florow læste Aviser eller skrev
Afhandlinger om sine Bakterier.
Efterhåanden lærte hun Petersborg at kende.
Den store, frosne Flod var hendes Vejviser. Bro-
erne med deres evige Færdsel svang sig frå Bred
til Bred. I klart Frostvejr tindrede alle Byens
Kirkekupler som gyldne Øer i Himmeldiset. Peter-
Paul-Fæstningens Spir rejste sig som en Lanse
over de skumle Bastioner.
Ligeoverfor lyste Vinterpaladsets røde Sten-
Labyrint i den hvide Sne. Og bag dets Tusinde
Gange og Rum og Sale, bag den mægtige, ensomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
