Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den korte Novemberdag gik allerede...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
frosne Flod, til hun naaede Newsky Prospekt,
Mødestedet, hvor alle træffes.
Saaledes traf Hanne-Liebe og Sascha Krasnow
ogsaa omsider hinanden. En Dag følte Hanne-
Liebe, at hun gik lige ind i det stærke Lys af to
graa Øjne, at nogen tog begge hendes Hænder, og
at det var Sascha.
— Ljuba, ved Gud i Himlen om jeg havde kendt
dig, hvis du ikke var standset. Din egen Mor
vilde ikke kende dig. Jeg syntes jo nok, at Øjnene
var dine, men jeg turde alligevel ikke have hilst
paa dig, — sagde han til Hanne-Liebe, der stod
» __
foran ham uden at kunne sige noget. — Jeg har
skrevet til Rima for at faa at vide, hvor du var,
men huri havde ikke hørt fra dig.
— Har Rima ikke hørt fra mig!?
— N ej___kom lad os g a a –––nej, hun skrev
forleden og spurgte, om hun skulde skrive til din
Broder i Moskwa!
— Har hun ikke faaet mit Brev? Det er længe
siden, jeg skrev til hende, at jeg var her.
— Saa har Postvæsenet tilbageholdt det. Vort
russiske Postvæsen tager det ikke saa nøje med
Brevhemmeligheden.
’ Sascha tav et Øjeblik:
— Hvis det da ikke er taget af nogen anden, før
Rima fik det at se.
Hanne-Liebe forstod, hvad Sascha mente. Men
hun saa paa ham, at han var glad ved at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
