Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den korte Novemberdag gik allerede...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
neskene. Hun vilde sige noget andet, noget helt
andet, men Sascha hørte tydeligt:
__ Dør du, vil jeg ogsaa dø. — Han hørte det
ganske tydeligt, skønt hun. havde sagt det saa sagte,
som om hun havde-tænkt det. Og da han stand-
sede, saa han ind i to dybe og mørke Øjne, der
syntes at gentage det samme, stærkere og stærkere,
som var kun Sekunder af Livet tilbage.
__ Hvorfor? — sagde han med et Udtryk, som
voldte det ham Besvær at tale. — Hvorfor?
spurgte han igen og forstod i det samme, at han
havde vidst det altid.
Hanne-Liebe svarede ikke. Hun slog Øjnene
ned, og Sascha saa, hvorledes hendes Ansigt lang-
somt blev hvidere og hvidere, som forblødte hun
af et usynligt Saar. Tunge og svimle Tanker rørte
sig dybt i ham. Han vilde løfte dem op til Bevidst-
heden, men mægtede det ikke. De var stærkere end
ham, herskede over ham som haarde og bydende
Herrer: Han maatte røre ved denne bøjede Ryg,
disse hjælpeløse og svage Hænder, føle Kulden i
disse hvide Kinder. Han lagde sin ene Haand tungt
paa Hanne-Liebes Skulder og søgte med den anden
hendes svage Hænder. Og da han havde fundet,
hvad han søgte, gik der en Skælven gennem dem
begge, en dirrende Strøm af Lys og Glæde og Hen
givelse, som sprang deres Blod rødt og funklende
fra en og samme Kilde.
— Dyrebare, — sagde han, og hans Stemme
lød højtidelig og fuld af Tro, — om Livet eller Dø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
