Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den korte Novemberdag gik allerede...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at de havde mærket det. Sascha gjorde sig med
Besvær fri fra hans Øjne, og i det samme saa han
en Mand til, som han ogsaa kendte. Dét var Fedja
Siichoswersky, der stod og stirrede paa Hanne-
Liebe. Hans Ansigt fortrak sig i en raa Grimasse,’
og han lukkede Munden op, som for at raabe
noget, men holdt hurtig. Haanden for og lo
med en kort og skrattende Latter, som han for-
gæves’anstrengte sig-for at undertrykke. Og i
samme Øjeblik han havde lét, forsvandt han, som
om han havde kastet sig ud i Floden. Hanne-Liebe
og.den røde Blomst var ogsaa borte, og langt ude
i det Fjerne løb Rylowitsch med lange, forfærdede
Skridt, som flygtede han fra Livsfare.
Sascha gav sig til at forfølge ham, for at faa
at vide, hvad han var bange for. Det forekom
ham at være af uhyre Vigtighed at erfare, hvad
Rylowitsch var bange for, ja vigtigere end alt
andet i Verden. Lidt efter lidt vandt han ind paa
Flygtningen, fordi denne af og til standsede bag
en Flod eller ét Højdedrag for at se sig tilbage.
Men Rylowitsch havde dog endnu et godt For-
spring, da de kom til Petersborg, og her blev han
borte mellem Husene. Pludselig hørte Sascha en
tung og gungrende Lyd, som faldt en uhyre Metal-
plade paa Stenbroen, to Gange i Træk: Det er
Bomber, der springer, tænkte Sascha og løb efter
Lyden, og’her mødte han igen Rylowitsch og fulg-
te straks ubemærket efter ham for at se, hvor
han holdt sig skjult. Rylowitsch gik nu langsom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
