Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den korte Novemberdag gik allerede...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de lærer Tiden at kende. Hvem mindes ikke den
dunkle og salige Følelse af et evigt stillestaaende
Liv i den første Barndom. Hvem kender ikke den
Smerte og Frygt, der vokser med Tiden, stærkere
og uroligere for hvert Aar, der lægges til Aare-
ne . . . . Det fuldkomne Væsen hverken fødes eller
dør, det lever! Men af alle de Væsner, der befolker
Jorden, er Mennesket det eneste, der fødes og
dør, ja paastaar, at det skal dø, saa sandt som
hidtil dets Lige aldrig har levet evigt. Mennesket
er det vanartede Dyr. Det har forvildet sig i Ti-
dens Labyrint, i sin egen Hjerne. Dens Vindinger
og Gange vokser og udvider sig, jo mere Menne-
sket fjerner sig fra sit Udspring, gentager i stadig
voksende Proportion den en Gang begaaede Fejl.
Men udenfor Labyrintens Indgang staar Dyret
•mød sit alvidende Udtryk i Øjet. En Dag er som
Tusinde Aar for det og Tusinde Aar som en Dag.
Det ejer det evige Liv. Det har løst Tidens og
Rummets Gaade, fordi den ikke eksisterer. Naar
Mennesket ikke er mere paa Jorden, vil der af
Dyret opstaa et Væsen, anderledes end Menne-
sket. Det vil intet vide om Eders Historie og
Forskning, om de af Eder beregnede Solbaner,
om Eders kemiske Formler, alle Eders Krese og
Linjer, der kun er Paafund, Vrængbilleder af
Eders egne af Tid og Tal forvrængede Hjerner.
Nej, det vil eje den største Visdom, den intet at •
vide. Det vil leve evigt, fordi det hverken ved, at
det er født eller skal dø! Det er Tusindaarsriget!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
