Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den korte Novemberdag gik allerede...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Segal rejste sig fra Stolen. Han var kommet
til at tænke paa, at det kunde være paafal-
dende, hvis han blev ved at sidde i sine egne Tan-
ker. Desuden var han sikker paa, at han nu vid-
ste, ved hvilken Lejlighed han før havde truffet
denne Rylowitsch. Han skulde tage meget fejl,
hvis det ikke var under en stor Pengeafpresnings-
sag i Moskwa. Ja, han var tilbøjelig til at sværge
derpaa. Det forekom ganske vist usandsynligt, at
dette Individ nu skulde være Saschas Ven og om-
gaas med Hanne-Liebe, og det kunde jo være en
tilfældig, men under alle Omstændigheder meget
paatvingende og pinlig Lighed. Og det, at han ikke
med absolut Bestemthed kunde sige: jeg traf dette
Menneske den og den Dag, ved den og den Lejlig-
hed, under det og det Navn, fyldte ham med en
Uro og Ængstelse, som om en uafvendelig Fare
var nær. Men han lod som ingenting og satte sig
hen til de andre.
__ Sagen er, — fortsatte Florow sine Betragt-
ninger, — at vi sætter vor personlige Frihed høje-
re end noget andet. Enhver Anskuelse har kun
Værdi, saalænge man staar frit overfor den. Et-
hvert Udtryk for menneskelig Livsfølelse har sin
Berettigelse. Vi sværger ikke til visse Former og
forsværger ingen andre end Dumhed og Ufordra-
gelighed. Hvad mig personlig angaar, føler jeg
mig overbevist om, at det menige Folk er mindst
ligesaa dumt og ufordrageligt som Overklasserne.
Og den Gudsdyrkelse, det ér Genstand for i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
