Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den korte Novemberdag gik allerede...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sidste Tid, lader mig ganske kold. Jeg har endnu
ikke glemt Beretningerne om den Tid, da en Snes
Millioner Slaver blev slupne løs i Rusland. Folket
skal skoles og tugtes. Kan man ikke skole og tugte
sig selv, maa man have en Læremester til det. Alt,
hvad man nu søger at indbilde Folket, fordummer
det yderligere.
— Og naar man saa fra den anden Side ind-
poder det Ufordragelighed, — indskød Segal dg
lod, som om han hele Tiden havde hørt efter
Samtalen, fremkommer det Resultat, der saa
smukt kaldes Folkeviljen.
Rylowitsch saa prøvende paa Segal og flyttede
sig paa Stolen, som om han sad ubekvemt. Han
følte, at han maatte sige noget, men vidste ikke,
hvad han skulde sige, for ikke at svække sin Au-
toritet.
— Folket er Grunden, som hele Samfundet hvi-
ler paa, — begyndte han søgende. — Det maa
bære hele Trykket. Jo højere Spidser man bygger,
jo mere tynges Grunden. Og da sker det, at Grun-
den skrider ud, saa hele Bygningen falder ned og
kommer i Ulave. Det er en Kendsgerning, som vel
ingen kan benægte. En saadan Tid er det, vi lever
i nu. Enhver maa vælge, hvor han hører hen. Jeg
har valgt, og andre med mig. Vi ved, hvad vi har
at gøre!
— Jeg tror, jeg forstaar, hvad De sigter til, —
sagde Segal med tilstræbt Ligegyldighed. — Men
hvad De end gør, vil Grundstenen blive ved at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
