Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den korte Novemberdag gik allerede...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
svarede ikke. Hans Ansigt var saa frygtelig blegt,
at det saa ud, som om Døden var gaaet over det,
men havde glemt Øjnene. Pludselig bevægede Sa-
lamandrow Læberne, som om han talte. Men
ingen hørte et Ord. Det var en lydløs Genfærds-
tale, der føltes som Kulde og Rædsel.
Rylowitsch stønnede hæst og tvang sig til at
tale, men han kunde blot sige:
— De ser . . . . De ser . . . .
— Jeg ser en Kvinde. Hun lignede Dem
Jeg ser Deres Død, — sagde Salamandrow endelig,
som under en uhyre Anspændelse og tog sig med
den ene Haand til Hovedet. Og det, at han havde
talt, løste Vennerne fra den uhyggelige Ubevæge-
lighed, der havde grebet dem. De vidste, at Sala-
mandrow mente at kunne se Død paa Mennesker,
men de havde aldrig troet, det var hans Alvor.
Rylowitsch havde støttet sig tungt til en Stol.
Han stod med halvtlukkede Øjne og flyttede Re-
nene langsomt, som om han var træt af at staa paa
dem.
— De skræmmer Livet af Mennesket! — næsten
raabte Werotscka. — Skal De nu ogsaa ødelægge
ham!
-— Ja, hvad har De egentlig for? — spurgte Ka-
pustin. — Det gaar Pinedød for vidt! Det gaar
Pinedød for vidt! blev han ved at gentage, som om
han havde villet sige det for længe siden og nu
først fik det frem.
Men Salamandrow løftede Haanden afværgende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
