Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den korte Novemberdag gik allerede...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og før hun kunde se, om der var kommet nogen
ind, eller det blot var noget hun syntes, hørte hun
en fremmed Stemme:
— Undskyld mange Gange, Frøken, at jeg for-
styrrer Dem i den uden Tvivl højst interessante
Læsning, men det vilde besidde en vis Værdi for
mig at konstatere, om dette Skriftstykke med
Rette tilhører Dem?
Den fremmede var, mens han talte, kommet næ-
sten helt hen til Hanne-Liebe, og pludselig og
uventet rakte han Haanden ud efter Papiret.
— Hvad vil De! Hvem er De! — stammede
Hanne-Liebe, fordi hun næsten ikke kunde tale af
i
Skræk. Hun gjorde en uvilkaarlig og hurtig Bevæ-
gelse mod Døren, men den fremmede greb med
den ene Haand om hendes Arm og holdt med den
anden paa Papiret:
— Slip! Det er mit! Hvor tør De! Slip! — skreg
hun. — Hjælp! Hjælp!
— Hold Kæft! — sagde den fremmede raat og
tog haardt i Hanne-Liebe. — Ellers tager vi For-
holdsregler, stopper Munden paa Dem!
Og da Hanne-Liebe tav, fordi hun troede, at
denne Forbryder ellers myrdede hende, saa hun,
at der var kommet en Mand til ind i Værelset.
— Saadan! De lader til at have mere Fornuft,
end man skulde tro! — vedblev den første og tog
Papiret af Hanne-Liebes Haand. — Jeg er Dem
meget forbunden for Oplysningen om, at det var til
Dem. Mangfoldig Tak, fordi De ikke lod os vente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
