Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hun vidst, at han ikke blev løsladt sammen med
hende, havde hun foretrukket at hlive i Fængselet.
Og naar hun ikke maatte opholde sig i Petersborg,
foretrak hun at tage hjem og vente der.
Segal skrev da til Moderen om sig selv og Hanne-
Liebe, om unge og gamle, om Anskuelser, der skif-
ter og forskyder sig fra Generation til Generation.
Han talte sønligt og ærbødigt til hende, lovede at
komme hjem for at se hende og staa hende bi, hvis
det behøvedes. Men tilsidst skrev han, at han i to
store udenlandske Banker havde anbragt en Kapi-
tal paa Hanne-Liebes Navn, Halvdelen af sin For-
mue. Og her nævnede han en Sum, der fyldte ham
selv med Stolthed.
Fru Segal havde læst dette Brev Gang paa Gang,
og hver Gang hun omhyggeligt havde læst det,
lagde hun det paa Bordet ved Siden af sig og sad
længe og saa frem for sig. Om Natten lagde hun
det under sin Hovedpude, som var det et uhyre
vigtigt og kostbart Dokument. Efter nogle Dages
Forløb laasede hun det ned i sit Smykkeskrin. Der
gemte hun Hanne-Liebes Breve fra Fængselet, og
Broderens Beretning om, hvad der var sket. Hun
var ikke blevet forundret over at høre, hvorledes
det var gaaet Hanne-Liebe. Ja, det havde endda
forekommet hende at være en Guds Straffedom, et
advarende Tegn for den, der viste sin Moder Uly-
dighed. Men efterhaanden som Tiden gik, afløstes
disse Tanker om Straf og Gengældelse af Bekym-
ring og Uro for Hanne-Liebe. Hun vilde selv have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
