Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rejst til Petersborg for at søge om Tilladelse til at
se sin Datter, men hun havde jo aldrig været paa
længere Rejser end til de nærmeste Byer, og Søn-
nen skrev, at Hanne-Liebe havde det godt og snart
kom ud: Det hele var en Bagatel, en beklagelig
Misforstaaelse, som han nok skulde ordne alene.
Han saa Søsteren saa tidt, der var Lejlighed til det,
og ansaa det for bedre, at Moderen ikke kom.
Foreløbig var det i Hovedsagen retslige Forhold,
det drejede sig om, og han varetog Hanne-Liebes
Interesser paa bedste Maade.
Fru Segal forstod, at hun intet kunde gøre.
Hanne-Liebes Liv var kommet ud paa Baner, hvis
Retning hendes Moder ingen Indflydelse havde
paa. Ene og forladt sad hun magtesløs i det lille
Hus ved Dnjepr, der havde været Rammen om hele
hendes Liv. Men Verden var større, og Livets Veje
mange, indsaa hun nu. Og det var da godt, at
Hanne-Liebe havde sin Broder. Han vilde hjælpe
hende og raade hende, han den fremmede Mand,
hendes egen Søn, hvis Navn var forbandet og slet-
tet af de Levendes Lister, skønt hun aldrig havde
kunnet glemme ham. Og nu skrev han, at han vilde
komme for at se hende og bede hende om Tilgi-
velse for al Sorg, han havde voldt hende. Maaske
var det dog Guds Vilje, at Hanne-Liebe skulde
rejse ud i Verden for at føre sin Broder hjem. Jøde
var han ikke, og kunde han vel heller ikke blive
igen, men han var dog sin Moders Søn, født af
hende i de unge Dage. Og nu havde han givet sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
