Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
smile medlidende, hvis han fik det at se, og undre
sig over, hvor taabelige og smagløse gamle Men-
nesker kan være. Og Huset, det gamle Hus paa
Lesnaja-Gaden i Forstaden hinsides Floden, hvor
hun havde levet hele sit Liv, født Børnene til Ver-
den og opdraget dem, til de gik hver sine Veje?
Hvem skulde bo i Huset? Del tilhørte Hanne-
Liebe, der nu kunde købe sig et Palads i Odessa,
eller et Slot i Paris, hvis hun fik Lyst til det. Hvad
brød hun sig nu om det gamle Hus i Jødebyen ved
Dnjepr! Det var for ringe til hende, for fattigt og
ubetydeligt, værdiløst. Udstyr, Hus og Hjem, hen-
des Moders Forsorg og Omtanke, alt betød intet
mere, var overflødigt, kun til at skamme sig
over ....
Fru Segal bøjede Hovedet og græd tidt. Det saa
ud, som om hun blev mindre og mindre, skrum-
pede ind som et Blad, der visner under Høstvin-
dens Kølighed.
Og spurgte Zipe eller Nastja hende, hvad hun
fejlede, svarede hun, at det var Hjertet, der tryk-
kede hende. Men en Dag kom hun til at tænke
paa, at Hanne-Liebe maaske vilde lade Abraham
og Zipe faa Huset, naar hun var død. De hørte til
i Byen. Abrahams Forretning gik bedre og bedre.
Han førte nu ogsaa Silkevarer og behøvede mere
Plads, ogsaa fordi Zipe hvert Aar fødte ham et
Barn. Det var en Udvej. Naar Hanne-Liebe kom
hjem, vilde de tale derom. Jakow kom jo ogsaa,
havde han skrevet, og naar han ogsaa gav sin Til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
