Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til hendes og Moderens Befindende, fortalte om sig
selv, trøstede hende med Udsigterne til den snare
politiske Amnesti, men om Pengene tav han og lod,
som om hun ikke havde skrevet derom: Det var
en afgjort Sag. Hun maate henvende sig til Flo-
row.
Hanne-Liebe skrev da til Florow og bad ham
sende hende Hundrede Rubler om Maaneden.
Mere behøvede hun ikke. Og da hun saa, at hen-
des Venner og Slægtninge fandt det i sin Orden
at hun havde faaet disse Penge, faldt hun efter-
haanden selv til Ro og begyndte uden at mærke
det at faa den Sikkerhed i sin Optræden udadtil,
der er saa vanskelig at tilegne sig for Mennesker
uden økonomisk Baggrund.
Skønt hun to Gange om Ugen maatte finde sig
i Politimester Swolins ydmygende Kontrol af hen-
des Nærværelse i Byen, maatte staa i Timevis A
hans Forværelse, høre hans og hans Underordne-
des haanende Bemærkninger, faldt det hende ikke
ind at mildne hans tjenstlige Iver ved en mindre
Bestikkelse. Og dog forstod hun, at hans Opfør-
sel var beregnet paa at bibringe hende en Fore-
stilling om det hensigtsmæssige heri.
Hun vidste, hvad der fortaltes om hende. Men
det var ikke første Gang, man havde løjet om
hende, og hun tog sig det ikke nær. Tværtimod.
Hun færdedes overalt i Byen og forbløffede alle
Bagtalerne ved sin overlegne Ligegyldighed for
dem. Og jo ligegyldigere hun var, jo mere skum-
E lsker hverandre 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
