Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mede de onde Tunger, til efterhaanden Kraften
gik af dem, og de ikke kunde mere, før de havde
samlet ny Fugtighed i Kirtlerne.
Det eneste der gjorde hende ondt var, at gamle
Nastja ikke var mod hende som før. Ikke fordi
hun sagde noget eller var uvenlig og uvillig! Nej,
hun var Opmærksomheden selv, fuld af over-
dreven Iver for at tjene og opvarte „Frøkenen" og
skaanede ikke sine gamle, værkbrudne Lemmer,
naar hun bare saa den mindste Lejlighed til at
vise sin Tjenstvillighed. Men Hanne-Liebe forstod,
alt det var Tyendets sædvanlige Skrab-ud for Rig-
dommen, og at den gamle Pige inderst inde nærede
Foragt og Uvilje mod hende. Det blev heller ikke
anderledes, fordi Nastja fik Gaver ligesom Famil-
jens, øvrige Medlemmer, heller ikke, at Nastja fik
ti Rubler om Maaneden til Uddeling blandt de
Tiggere, der i stadig større Skarer hjemsøgte Hu-
set, hvor den eventyrligt rige Frøken boede. Na-
stja fandt det overflødigt, ja farligt at give bort
paa den Maade:
— Regynder man først at give, mente hun, kan
man dele alt ud, hvad man ejer og har, uden at
det hjælper.
- Tilsidst jog hun Tiggerne bort, bad dem gaa
deres Vej. Der var intet at hente her!
Men da der ikke blev givet mere ved Døren, kom
der Tiggerbreve til Hanne-Liebe, hver Dag flere og
flere. Langsomt begyndte hun at fatte Rigdoms
Sorger og Bekymringer, indsaa, at det enkelte Men-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
