Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Munken stak betænksomt Koppen ned i Kedelen
og manøvrerede en Fiskehale ind i den. Fedja ar-
bejdede med Skeen. De spiste en Stund i Tavshed.
Af og til saa de som tilfældigt paa hinanden,
undersøgende og prøvende og spiste igen videre.
Munken fiskede en Kartoffel op af Kedelen og saa
paa den, mens han blæste paa den hede, duf-
tende Fiskesuppe:
— Du har ogsaa Kartofler, — sagde han med
et Udtryk, som om han ikke længe havde set en
Kartoffel.
— Ja, jeg har en Mark heroppe, — svarede
Fedja med uforstyrrelig Ro og viste med Hovedet
ind mod Brinken.
— En Mark heroppe, — nikkede Munken, som
om han ogsaa ansaa det for en Selvfølgelighed, at
hans Vært, Huleboeren, havde en Kartoffelmark
oppe i Landet.
Imidlertid blev de færdige med Fisken, og Fedja
konstaterede med Tilfredshed, at hans Gæst ikke
var umættelig og ikke gjorde Fordring paa større
Part af Maaltidet, end der med Ret og Billighed
tilkom ham. Dette stemte Fedja velvilligt. Det var
altsaa en Mand med Takt og Levemaade, han
havde for sig. Og mens Teen trak, hentede Fedja
fra Hulens Dyb en stor Sæk fuld af Hasselnødder.
— Du har ogsaa Nødder, Broder, — sagde Mun-
ken og lod Haanden kærtegnende glide gennem
de blankbrune Frugter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
