Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Ja, jeg har en lille Nøddeskov heroppe. —
Fedja viste igen med Hovedet ind mod Landet.
— En Nøddeskov heroppe, — gentog Munken
uden Spor af Forbavselse.
— Jeg har i alt Fald været ene om Høsten iaar,
O
— fortsatte Fedja. — I andre Aar har jeg ikke
kunnet holde andre fra den. Men i denne Sommer
har jeg været ved Haanden hele Tiden ... . For-
resten er der en Del nedfaldne endnu deroppe, —
vedblev han eftertænksomt. — Men jeg klarer mig
med denne Portion ... . Han slog med Haanden
paa Sækken___— og Pigebørnene ovre fra Gaar-
den skal ogsaa have noget under Tanden. Man
skal ikke være urimelig. Og jeg kan godt lide af
og til at se nogle Pigebørn i Nærheden, selv om
de ogsaa er noget smaa af sig.
Munken slog Øjnene ned. — Lader de smaa
Børn komme til mig, — citerede han og sluttede
sig derved paa en Maade til Fedjas Anskuelse.
— Ja, de smaa er ikke til at kimse af, — fort-
satte Fedja sin Tankegang øjensynlig opmuntret.
— Men der er det ved dem, at man saa let faar
Vrøvl og Ulejlighed. De piber for ingen Verdens
Ting.
— Den, der forarger en af disse smaa, ham var
det bedre, om en Møllesten blev hængt om hans
Hals, og han blev sænket i det dybeste Vand.
— Det stemmer! — lo Fedja med en skraldem
de Latter og slog sig paa Laaret. — Men hvor faar
vi Møllestenen fra!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
