Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det og tilbeder det: Thi Maanelyset var det første,
der lyste i Mørket paa Skabelsens Dag . . . .
„Vorde Lys“, sagde Gud. Og som han sagde
det, steg Maanen lysende som en Sol over Jorden.
Men det syntes Gud, at der skulde være mere Lys,
og foruden Maanen satte han ogsaa Solen paa
Himlen. Maanen saa, at den ikke mere var den
eneste Kilde til Lys og Forklarelse, og den klagede
fuld af Bitterhed og Misundelse til Skaberen: Se,
jeg var ene paa Himlen og intet Lys foruden mig,
og min Glans fyldte alt og var tilstrækkelig for
Jorden. Hvorfor satte du Solen paa Himlen, da jeg
dog allerede var der? Nu løftes Jordens Øjne ikke
mod mig alene. En anden er ved min Side. Tag
den bort igen, bort til Mørket og Dybet, hvor den
var til denne Dag. Hvorfor løftede du mig paa din
Skabelses Himmel, naar mit Lys nu synes dig for
ringe.
Men Skaberen fortørnedes, da han hørte denne
Klage over sit Værk, og han svarede den skinsyge
Maane:
— Efterdi du bærer Nag til den Sol, jeg satte
ved din Side, skal dit Ønske ske Fyldest. Kun én
Sol skal være paa Himlen. Men du skal flakke
hjemløs og omskiftelig mellem Dag og Nat med
Alderens matte Lys over din Pande. Og som Tegn
paa, at du er tilstede, selv om Øjet ikke ser dig, vil
jeg lade Zodiakallyset tænde paa Aftenhimlen som
Skel mellem Solen og dig. Det skal gaa mellem Sol
og Maane som et blaanende Genfærdssmil og varsle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
