Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med halvlukkede Øjne. Øjenlaagene syntes hende
saa tunge; hun havde set, hvad der var at se.
En Dag, da Hanne-Liebe kom hen til hendes
Seng, kom hun til at se ind i Moderens Øjne. De
havde et Udtryk, som hun ikke kendte, en egen
alvidende og afklaret Dybde, der virkede foruro-
ligende. Hanne-Liebe fik en pludselig og ube-
stemmelig Frygt for, at noget skulde ske, en eller
anden Ting hænde, som hun aldrig havde tænkt
paa. Hun blev med et saa opfyldt af Ømhed og
bøjede sig ned til Moderen, som om hun vilde
holde paa hende, værge hende mod en usynlig
Magt.
— Moder, — sagde hun, — jeg er saa bange
for, at du skal blive rigtig syg. Jeg er saa bange
for, at jeg har gjort dig ondt?
Moderen løftede sin lille, visne Haand og førte
den kraftesløst kærtegnende over Datterens
Pande:
— Livet er saa underligt . . . . jeg forstaar det
ikke m ere___i min Ungdom var det helt ander-
ledes ___vær du ikke bange for noget, min lille
Pige . . . . Gud ser alt, hans Vilje s k e ––
Hanne-Liebe hørte hvert enkelt Ord, Moderen
sagde, som var de løsrevne og uden Sammenhæng.
Det syntes hende, at der i disse Ord var en anden
Mening, en frygtelig Sandhed, der dulgte sig bag
almindelige og intetsigende Udtryk, og at denne
Sandhed stod skrevet i den Syges Øjne og kraftes-
løse Hænder. Hanne-Liebe forstod ikke, hvad det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
